Lær Yvonne Miller bedre at kende

Hej, jeg hedder Yvonne Miller. Jeg er yoganørd og en nysgerrig en af slagsen.

Der er altid noget nyt at lære, og for mig er det en livslang proces at øge min erfaring med yogaens mange elementer både i min yogapraksis, undervisning og i mit liv. Jeg øver mig dagligt i at være nærværende, bevidst og kærlig overfor mig selv, og de mennesker jeg deler livet med.

Og nej, det lykkedes ikke altid. Sådan er det med livet. Det udfolder sig på magisk og uforudsigelig vis. Jeg prøver, at være vågen nok til at se det, og i det hele taget praktisere, hvad jeg prædiker. 

Yoga er ikke bare velvære og dybe vejrtrækninger, det kan sagtens være en hård proces at vågne op til egne mønstre (monstre), men det er også her det store potentiale ligge i yogaen.

Min yogarejse 

Jeg elsker yoga, og har praktiseret yoga i over 20 år. I 2014 tog jeg min første yogauddannelse hos Hamsa Yogastudio, og har ikke set mig tilbage siden. Jeg har taget mange uddannelser og kurser inden for forskellige former for yoga og meditation. Fra de helt blide yogaformer over de mere dynamiske og spirituelle former for yoga. 
Mit hjerte banker især for blid yoga, som Yin Yoga, Restorativ yoga og langsomme flows, hvor der er tid til at mærke efter og lytte til kroppen.

Magisk langsomhed

I det hele taget er jeg stor fan af langsomhed og stilhed. Jeg er fan af at sætte tempoet ned i en, efter min mening, alt for travl verden. Fan af at stoppe op og lytte. Fan af stille stunder. Jeg tror, af hele mit hjerte, at de fleste af os har brug for flere pauser med stilhed og langsomhed. Pauser, hvor magien kan sker og nye mønstre, ideer og veje viser sig for os.

For mig er en yogapraksis, udover de fysiske fordele, et rum, hvor du har mulighed for træne din pausemuskel, træne din evne til langsomhed og nærvær, og til at gå på opdagelse i stilheden.

Min mission er at stille dette rum til rådighed for dig. At guide dig ind i de mange lag som en yoga- og meditationspraksis rummer, og at inspirere dig til at lade det brede sig fra yogamåtten, og til resten af livet.

Jeg elsker den tilstand af nærvær og ro som min yoga- og meditationspraksis giver mig. Et nærvær og en ro, som jeg rigtig gerne vil dele med dig og vise dig vejen til, hvis du er klar! 

Yin Yoga

  • 200 timer: Uddannelse i Yin Yoga og Yin pulseringer vol 1, 2, 3 og 4 med Trine Hedegaard (2018 – 2022)
  • 50 timer: Foundations of Chinese Medicine + Yin Yoga Teacher Training med josh Summers (2023)
  • 20 timer: Gathering Earth – The Foundations of Qi Cultivation (Yin yoga og akupressur) med Josh Summers (2023)
  • Assistent for Trine Hedegaard på Yin Yoga Uddannelse Vol 1, 2 og 4 i Vejle (2020/23)
  • Yin Yoga: The Functional Approach with Poul Grilley (2021)
  • Yin Yoga 101 med Josh Summers (2020)
  • 30 timer: Yin Yoga Massage Basiskursus med Mari Nordstrøm, Sattva Yoga (2020)
  • 50 timer: Restorativ yoga med Ditte Bykærholm Nielsen og Soham Johansen ved Hamsa yogastudio (2016)
  • Grundmodul i Akupressur, meridianlære og energiterapi hos Katrine Birk (2016)

Meditation og vejrtrækning

  • The Power of Awareness med Jack Kornfield og Tara Brach (2021)
  • 40 timer: Uddannelse i Mindfulness og meditation ved At work.
  • Yoga og vejrtrækningen med Simon Krohn
  • Yoga Nidra kursus med Anne Goncalves (2022)

Fascia

  • The Science of Stretch: Anatomy Training for Stability and Resilience med Tom Myers (2020). Yoga Journal online kursus.
  • Fascia Release for Yoga with Ariele Foster. Yoga Journal online kursus.
  • Anatomy 201 with Karin Gurtner. Yoga Journal online kursus.

Vinyasa

  • 100 timer: Basis yogauddannelse med Simon Krohn og Soham Johansen ved Hamsa yogastudio (2014)
  • 50 timer: Yogateknik med Simon Krohn og Soham Johansen ved Hamsa yogastudio (2015)
  • The Art of Yoga Sequencing med Jason Crandell. Yoga Glo online kursus.
  • Essential Yoga Anatomy course med Jason Crandell and Orthopedic Surgeon Paul B. Roache, MD. Yoga Glo online kursus.
  • Yoga for Women’s Health med Maria Villella (2020). Yoga Journal online kursus.

Zoneterapi

  • Zoneterapi uddannelse hos Dansk Institut for Zoneterapi i Aalborg hos Sanne Andersen (2022 – 2024) 

Andet

  • Jeg har undervist i yoga og meditation siden 2014.
  • Energy Medicine Yoga med Lauren Walker og Donna Eden. Yoga Journal online kursus (2021).
  • 220 timer: Har gennemført alle moduler på Kundalini Yogauddannelse (2017 – 2018) hos Pernille Dybro
  • + et utal af workshops 
  • BA Humanistisk informatik
  • BA keramisk formidling 
Yoga Aalborg med Yvonne Miller Yoga

Velkomstgave!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev og få 2 gratis videoer med Yin Yoga og meditation.

Velkomstgave til dig!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev, hvor jeg deler min viden om yoga - og prøv Yin Yoga og meditation derhjemme med det samme.