FRA URO TIL SØVN

Velkommen!

Her er din gratis førstehjælpspakke til søvnløse nætter, der hjælper dig med at falde lettere i søvn og finde tilbage til ro, hvis du vågner om natten.

Brug den guidede afspænding, når du lægger dig om aftenen, eller midt om natten, hvis du ligger vågen og har svært ved at falde i søvn igen.

De tre yinøvelser og zoneterapisekvensen kan du bruge som en del af din aftenrutine, eller når som helst du har brug for at falde til ro.

God fornøjelse 

Kærlig hilsen Yvonne

Guidet afspænding - en med rolig baggrundsmusik og en uden

Fra uro til søvn-yinsekvens

Her har du mine favorit yinøvelser for en rolig søvn. Du kan lave det som en sekvens – altså i den rækkefølge de er vist her på siden. Det tager ca. 15-20 min.  

Du kan også vælge at bruge 5 min. på en enkelt øvelse. Alt tæller og lidt er bedre end ingenting. 

Larven

Siddende foroverbøjning

Sæt dig med strakte ben foran dig, og lad overkroppen folde ned over benene. Støt gerne med en pude under panden eller/og knæene, så du kan slappe så meget af så muligt.

Bliv i stillingen i 2-5 minutter, og lad ryggen runde hvis din ryg er ok med det – ellers sæt dig med lidt mere ret ryg.

Mærk dit åndedræt og træk vejret stille og roligt ind og ud gennem næsen. Lad kroppen være så afslappet så muligt. 

Liggende tvist

Læg dig på ryggen, træk knæene op mod brystet, og lad dem falde blidt til den ene side, mens armene hviler ud til siderne.

Bliv 2-4 minutter på hver side, og mærk, hvordan vridningen skaber ro gennem ryg og nervesystem.

Mærk dit åndedræt og træk vejret stille og roligt ind og ud gennem næsen. Lad kroppen være så afslappet så muligt. 

Når kroppen lytter med
Yoga Nidra

Støttet shavasana

Læg dig på ryggen med en pude under knæene og under hovedet. Tag gerne et tæppe over dig. Luk øjnene, og lad kroppen tynge ned mod underlaget.

Bliv liggende så længe, det føles rart, gerne 5-10 minutter. Du kan også ligge i denne stilling og lytte til den guidede afspænding.

Mærk dit åndedræt og træk vejret stille og roligt ind og ud gennem næsen. Lad kroppen være så afslappet så muligt. 

Fra uro til søvn-zoneterapi

Rygsøjle- og blærezone

I kinesisk medicin ses søvnproblemer grundlæggende som et tegn på ubalance mellem yin og yang i kroppen: for meget yang (aktivitet, gøren, uro, et nervesystem i alarm) og for lidt yin (hvile, væren, pauser, ro). Når yin er i underskud, bliver den for svag til at holde yang i skak, og ubalancen opstår. Når vi kommer i overgangsalderen, begynder vores yinenergi naturligt at falde, så det bliver ekstra vigtigt at passe godt på den, det kan du blandt andet gøre med denne lille behandling.

Denne zoneterapisekvens styrker og toner din yinenergi gennem arbejde på zonen for rygsøjlen og zonen for blæren, da begge er forbundet med din yinenergi.

→ Hent en visuel guide over zonerne (PDF)