Zoneterapi

Find balancen med zoneterapi!

Til november 2024 er jeg færdig med en 2 årig uddannelse til RAB godkendt zoneterapeut og er nu så langt i uddannelsen at jeg giver fuld behandling og rådgivning. 
 
Hvis du har lyst til at prøve de mange gavnlige effekter af zoneterapi, så kontakt mig på mail yvonne.miller@gmail.com eller sms til 51923602.
 
En behandling varer ca. 60 min. (ca. 75 min. første gang).
Det foregår på min adresse i Vestbyen i Aalborg og koster 350 kr. pr. behandling.

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en komplementær behandlingsform, hvor man via tryk på zoner under fødderne stimulerer og balancerer kroppens systemer, organer og væv. Hele kroppen er spejlet på fødderne (og faktisk også på hænder, ører og i ansigtet) og derfor kan hele kroppen balanceres herfra. 
 
Nogle af de ubalancer der er særligt gode at arbejde med via zoneterapien er f.eks. stress, angst, træthed, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer, hovedpine, migræne, hormonelle ubalancer som f.eks. PMS, hedeture osv., muskelsmerter, ledproblemer, immunforsvar, astma, allergi, inflammation og betændelsestilstande, følelsesmæssige ubalancer, anstrengt åndedræt, besvær med at finde ro osv.
Eksempler på fordele ved zoneterapi
  • Smertelindring. Zoneterapi kan blokere og mildne smertesignaler i nervesystemet og dermed reducere intensiteten og varigheden af kroniske smertetilstande. Så hvis du søger en mere naturlig vej til smertelindring end smertestillende medicin kan zoneterapi virkelig være en stor hjælp.
  • Forbedret mentalt helbred. Zoneterapi reducerer stress og angst. Når vi modtager en zoneterapibehandling bliver der frigiver feel-good hormoner som dopamin ind i vores system samtidig med at stress hormoner som cortisol og adrenalin reduceres og skylles ud af vores væv. Dette hjælper til at berolige vores sind og forbedrer vores humør.  
  • Forbedret fordøjelse. Zoneterapi er virkelig effektivt til stimulering og balancering af fordøjelsen. Vores fordøjelse er helt centralt for vores helbred og immunforsvar og derfor en central del af en zoneterapibehandling. 
  • Hormonbalance. Zoneterapi virker balancerende for dine kropssystemer – herunder også din hormonbalance. Derfor er zoneterapi en god hjælp til f.eks. cyklusproblematikker og overgangsaldersymptomer.
  • Bedre søvn. Når vores hormonsystem er balanceret, vores sind er mere roligt og vores parasympatiske nervesystem (hvile, fordøjelse og reparation) er aktiveret, øger det kvaliteten af vores søvn og gør det lettere at falde i søvn. 
  • Forbedret cirkulation. Blodgennemstrømningen og udveksling af ilt og Co2 øges, hvilket kan hjælpe med at booste din energi og vitalitet. 
  • Stimulerer immun- og lymfesystem. Zoneterapi støtter kroppens helingsprocesser og er en god hjælp til et svækket immunsystem eller kroniske lidelser.
  • Udrensning og afgiftning af kroppen. Zoneterapi er en effektiv hjælp til kroppens udrensning og fjernelse af affaldsstoffer. 
 
En holistisk behandling
I Zoneterapien (og i yogaen for den sags skyld) kigger vi efter sammenhænge og forsøger at finde årsagerne til, at vi kommer ud af balance. Så det er helt ok at komme med flere symptomer, da der ofte er en sammenhæng mellem dem, og så selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.  
 
En zoneterapibehandling består, udover behandling af zonerne på fødderne, også af samtale, hvor vi finder ud af, hvad du gerne vil have fokus på.
 
Derudover vil der være rådgivning om evt. livsstilsændringer, kost, vitaminer, mineraler, urter, søvn, bevægelse, egenomsorg mm.
 
Zoneterapibehandlingen kan suppleres med øreakupunktur. 
 

Velkomstgave!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev og få 2 gratis videoer med Yin Yoga og meditation.

Velkomstgave til dig!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev, hvor jeg deler min viden om yoga - og prøv Yin Yoga og meditation derhjemme med det samme.