Når sorg vækker dig kl. 4 om natten

For 3 år siden flyttede min ældste søn hjemmefra. 19 år gammel og klar til at stå på egne ben. Jeg var stolt af hans gå-på-mod og glad for, at han gik efter sin drøm om at flytte sammen med 2 af sine bedste venner fra folkeskolen.

Men der skete også noget andet. En anden følelse tog, ret uventet for mig, bolig i mit hjerte. En helt utrolig stor sorg skyllede ind over mit liv.

Billeder af hans barndom og ungdom viste sig igen og igen for mit indre blik. Alt det, der havde været ind til nu. Alle snotnæserne, der var tørret, alle gangene med trøstende ord, alle de tætte øjeblikke med kram og sjov. Alle de gange, jeg ønskede, at han hurtigt ville blive større, så jeg kunne få en hel nats søvn eller en time for mig selv. Nu ønskede en del af mig ham lille igen, så han ville blive her hos mig, og intet ændre sig.

Klichéen om, at vores børn kun er til låns, syntes så virkelig lige der.

At være mor på en ny måde

Det var en tydelig fornemmelse af forandring. Af at skulle lære at være mor på en ny måde og finde nye måder at bevare nærheden på, nu vi ikke længere var under samme tag. Det daglige tjek-in med ham forsvandt. De små tegn, jeg var så vant til at spotte. Alt det usagte, som min morradar havde brugt 20 år på at finstille sig imod, kunne jeg pludselig ikke bruge, fordi mit hjem fra den ene dag til den anden ikke var hans hjem.

Jeg betragter selvfølgelig stadig vores hjem som hans, men det gør han ikke. Han banker på, når han kommer, og siger “nu tager jeg hjem”, når han går. Og det hjem er ikke her.

Sådan er det. Sådan skal det være. En helt naturlig og sund udvikling for et ungt menneske, der skal løsrive sig og finde sin egen vej i livet. Alt er godt, men mit hjerte var i sorg, og hånden på hjertet, så mærker jeg det stadig i ny og næ. Sorgen over alt det, der er slut. Det er en proces at give slip. En proces at transformere sig.

Jeg har talt med min søn om alt det her og den proces, jeg har været igennem. Forklaret ham, at mine følelser og reaktioner er mine, og at han intet ansvar har for dem.

Kl. 4 om natten

For 3 år siden kom det til udtryk ved, at jeg gennem et par måneder, efter han var flyttet, jævnligt vågnede kl. 4 om natten. Tung i brystet og med tårer, der stod på spring.

I kinesisk medicin flyder energien gennem organerne i intervaller på to timer, som en bølge af ebbe og flod gennem kroppen. Mellem kl. 3 og 5 om natten når bølgen lungesystemet, og lungerne er forbundet med sorg. Så det gav god mening for mig, at det netop var på det tidspunkt, jeg vågnede.

Så stod jeg op, lagde mig på yogamåtten og lavede yinformer, der stimulerede mine lungemeridianbaner. Min klare fornemmelse var, at sorgen bad om at få plads og blive lyttet til.

Så jeg lå i stilhed. Lang tid i hver stilling. Lod tårerne få frit løb. Lod sorgen skylle igennem mig. Trak vejret med alle de følelser, der kom og gik. Lod det hele kalibrere og den nye virkelighed falde på plads. Stille og roligt.

Nat efter nat.

Yinform efter yinform.

Åndedræt efter åndedræt.

Ikke for at noget skulle gå væk, men for at tage hånd om alt det, der fyldte.

Tre yinstillinger, når sorgen fylder

Åben vinge

Åbner brystet, forsiden af skulderen og indersiden af armen, hvor lungebanen løber ud mod tommelfingeren.

1. Læg dig på maven, og stræk den ene arm ud til siden i skulderhøjde med håndfladen mod gulvet.
2. Placer den anden hånd ved brystet, og rul langsomt over mod den strakte arm, til du mærker et blidt stræk i brystet og forsiden af skulderen.
3. Bliv her i 2-4 min.
4. Træk vejret roligt og mærk hvad du mærker.
5. Skift side.

Liggende tvist

Giver plads mellem ribbenene, så åndedrættet kan brede sig i hele brystkassen.

1. Læg dig på ryggen, træk  knæene ind mod brystet.
2. Lad knæene falde over til den ene side, og stræk armene ud til siderne.
3. Bliv her i 2-5 min.
4. Træk vejret dybt og roligt ned i maven.
5. Skift side.

Kattens hale

Åbner forsiden af kroppen, giver plads til åndedrættet og stimulerer lungemeridianbanerne i armene.

1. Læg dig på siden med knæene i hoftehøjde.
2. Bøj det nederste ben bagud, og grib om foden med øverste hånd.
3. Bliv her i 2-5 min.
4. Mærk din vejrtrækning – rolig og jævn.
5. Skift side.

Lungesystemet og efteråret

I kinesisk medicin er organerne noget andet, end vi forstår dem i Vesten. I vestlig medicin er et organ en samling celler med samme fysiologiske egenskaber, en fysisk enhed som dine lunger eller dit hjerte. I kinesisk medicin er et organ en række funktioner og ikke kun det specifikke organ. Derfor kalder jeg det lungesystemet.

Lungesystemet består af lunge og tyktarm og hører til elementet Metal.

Lungesystemet er forbundet med efteråret. En energi, der begynder at dale. Solen står lavt på himlen, bladene falder fra træerne, temperaturen daler. Vi går fra sommerens høje yangenergi mod vinterens dybe yinenergi og inviteres stille og roligt til mere stilhed og mere indadvendthed.

Der sker et stille forfald omkring os. Altings forgængelighed bliver tydelig, og årstiden inviterer til at reflektere over den dybe sandhed om livet: Alt er forgængeligt og forandrer sig hele tiden, også os mennesker. Også mit forhold til min søn og min relation til mig selv. Det skal forandre sig, for sådan er altings natur. Det har Buddha og taoismen lært mig.

Når noget slippes, er det ikke bare en afslutning. Det er en begyndelse på noget nyt. Når noget slippes, som træet, der slipper sine blade, skabes der plads og rum. Og netop det at skabe plads og rum er også en af lungesystemets og Metals kvaliteter.

Sorg er en naturlig følelse

Sorg er den følelse, der hører til lungesystemet, og følelsen af tab kan være ekstra tydelig om efteråret. Vi kan blive konfronteret med de dele af os, der har svært ved at give slip på det, der engang var. Det kan være, at vi generelt har svært ved at give slip på fortiden, eller at efterårsenergien får gamle minder om tab til at blusse op igen.

Sorg er en naturlig følelse, og en følelse, vi ofte rammes af, tror jeg. For alt, der begynder, har også en slutning, så livet er fyldt med slutninger, og vi vil blive udfordret, når noget, vi elsker, går tabt.

Så opgaven er at ære den plads, det tabte har haft og har i vores liv, anerkende, at det er slut, og bevæge os videre i livet uden det. Den justering kan tage længere eller kortere tid, alt efter hvor dyb en mening det tabte har haft for os.

Når to store forandringer mødes

Jeg var 30 år, da jeg fødte min søn. Jeg var 49, da han flyttede – lige da min indre hormonbalance for alvor begyndte en forvandlingsproces, der førte mig ind i overgangsalderen. Så mange store skift og forandringer på én gang, som helt sikkert også har forstærket mine følelser.

I sandhed en forandringstid. At give slip på den kvinde, jeg var. At give slip på den morrolle, jeg havde. Alting skal finde en ny form, tilpasses og åbne for noget nyt.

Og en ny frihed er fulgt med. En ny skabertrang, nu al min tid ikke længere er dedikeret til ansvaret for og omsorgen for ungerne (ja, jeg har 2, og den yngste er 20 år og bor stadig hjemme). Jeg kaster min energi mod nye projekter og ser nye ting i mit liv blomstre og vokse. Jeg ser mine sønner vokse og trives i deres liv, og jeg ved, at de ved, at jeg er her for dem og vil værne om vores relation for altid. Men jeg ved også nu, at deres liv og måden, de vælger at leve på, ikke er mit ansvar længere. Den tid er forbi.

Genkender du sorgen over at skulle give slip?

For 3 år siden kom denne sorgproces meget bag på mig. Ingen havde fortalt mig, at det var noget, jeg kunne regne med at skulle igennem. Dengang kunne jeg godt have brugt andre kvinder at spejle mig i og dele følelserne med, for jeg ved nu, at jeg ikke er helt alene om at gå igennem denne proces.

Så kære kvinde, jeg håber, du kan bruge mine ord som validering af dine følelser, hvis du kan genkende det hele eller dele af det, jeg skriver her. Du er ikke alene, og det er ok at sørge over det tabte, over forandringerne.

Giv det plads.

Træk vejret med det.

Læg en hånd på dit store moderhjerte og fortæl det, at det må føle præcis, som det føler lige nu.

Gratis: førstehjælp til søvnløse nætter

Hvis sorgen eller uroen også vækker dig om natten, som den gjorde for mig, så hent min gratis førstehjælpspakke til søvnløse nætter, “Fra uro til søvn”. Du får en guidet afspænding, mine favorit yin-øvelser for dyb søvn og en lille zoneterapisekvens.

>> Hent “Fra uro til søvn” her

Kærlig hilsen
Yvonne