Del indlægget

Stop op og tag en (Yin) pause!

Hvornår har du sidst stoppet op? Sat tempoet ned og mærket efter?

For mange af os er det ikke let at stoppe op. Det kan ligefrem virke provokerende. Vi drøner afsted og hverdagen går derudaf. Vi glemmer eller under ikke at give os selv den hvile og de pauser som kroppen og hovedet har brug for. 

De andres behov først…

Kender du fornemmelsen af, at du lige skal have ordnet alt andet, tilgodeset alle andres behov, før du får sat omsorg for dig selv i kalenderen? 

Problemet er, at der altid kommer noget andet. Kravene udefra stopper aldrig.

Du bliver nødt til at stopper op og prioritere dig selv og omsorgen for dig selv. Bliver nødt til at træffe en beslutning om at trække dig fra alle gøremålene og selskab med andre for en stund. 

Beslutte at give dig selv den ro, der skal til for at finde hvile og finde hjem i dig selv for en stund.

> Prøv en Yin Yoga pause for større indre ro

Når vi ikke tillader pauserne i vores liv, kommer vi meget hurtigt til at løbe rundt efter andres forgodtbefindende og den næste stimulerende oplevelse.

Vi mister fornemmelsen for vores krop og bevæger os hurtigt uden øje for at vores nervesystem er overstimuleret og sanserne så overvældede, at vi alligevel ikke helt er til stede med alt det vi får sagt ja til, og som fylder vores liv med væg-til-væg gøremål.  

Når vi glemmer pauserne og evnen til væren og mest befinder os i højt gear, gøren og handlen, stresser vi vores krop og sind. Vores nervesystem reagere ved at sende signaler til kroppen om, at der er fare på færde.

Vi sætter en usund stresscyklus i gang.

Stress skrumper hjernen og svækker immunforsvaret

Stress er en indre tilstand. Du kan godt have travlt uden at være stresset, og stresset uden at have travlt. Bekymringer og tankemylder kan udløse stress. Situationer vi har svært ved at overskue eller ikke helt ved, hvordan vi skal håndtere kan stresse os. 

Stress er ok og helt naturligt i små mængder, men et problem når det bliver mere kronisk. Vores sympatiske nervesystem går i gang og sætter kroppen i kamp/flugt beredskab. Her bliver der pumpet stresshormoner rundt i kroppen som gør vores fordøjelse langsommere, så vi ikke kan optage næring så godt. Vi får også svært ved at sove, så kroppen ikke får de bedste betingelser for at regenererer og lade op.

En ond cirkel, hvor kroppen naturlige evne til at hele bliver kompromitteret. Derfor kan stress få vores immunforsvar ud af kurs, så vi bliver lettere syge, og det bliver sværere at komme sig over sygdom. 

Du kan ikke tænke dig væk fra ubehaget

Den del af hjernen, der hedder Hippocampus, skrumper når vi er stressede i længere tid. Det er her vores evne til at fokusere og huske sidder. Derfor viser stress sig også ofte i form af hukommelsesbesvær og manglende evne til at koncentrerer sig.

Som et flakkende sind, der forsøger at tænke sig ud af situationen. Forsøger at komme væk fra ubehaget. Dette heroiske forsøg fra sindet skaber desværre bare flere tanker og bekymringer og derfor mere stress.

Kort sagt: det virker ikke!

Der skal noget andet til for at bryde stresscirklen.

Den gode nyhed er, at den kan brydes og at kroppen og hjernen kan hele og komme i balance igen.

Stop op og gå ned i kroppen

Vi skal stoppe op. Sætte tempoet ned, så du kan begynde at mærke mere og se lidt klarere, hvad der foregår i din krop, dit hoved og i dit liv.

Yoga, meditation og bevidst hvile er alle redskaber, der kan hjælpe dig ned i kroppen og hjælpe med at at aktivere den parasympatiske del af dit nervesystem.

Det parasympatiske nervesystem aktiverer vores hvile/fordøjelserespons, som skal til for at kroppen kan hele og optage næring. Være i balance. 

Vi har naturligvis brug for både den parasympatiske og sympatiske del af vores nervesystem. Men det giver os problemer når den sympatiske del er for aktiv for længe. Det svare til at køre bil med speederen i bund uden mulighed for at bremse – det ender sandsynligvis galt på et tidspunkt…

Et fleksibelt nervesystem – ja tak!

Vi vil gerne have et fleksibelt nervesystem, der smidigt kan tilpasse sig situationen og kroppens behov. Altså et nervesystem, der kan speede op og bremse ned alt efter behov. 

Vores evne til at flytte foden fra speederen og stoppe op er essentielt for vores velbefindende, vores krop og vores hjerne.

Heldigvis kan vi træne denne evne og bruge de mange redskaber, der findes f.eks. indenfor yoga og meditation. Især de yogaformer, der af natur er langsomme, og er designet til at skrue ned for stimuli og op for nærvær og kropslig sansning.  

Begynd din Yin pause træning

Jeg håber, du har lyst til at træne dine pausemuskler. Lyst til at skabe plads i din hverdag til egenomsorg og selvkærlige handlinger.

Jeg har designet et online produkt, hvis formål er at hjælpe dig med at integrere små pauser i din hverdag. Det hedder “Yin Yoga pauser” og består af 7 forskellige Yin yoga sekvenser a ca. 20 min. varighed hver.

Hver sekvens har fokus på en bestemt del af kroppen. Så du kommer hele kroppen igennem i løbet af de 7 videoer.

Der er 7 Yin Yoga pauser, så du har en til hver dag, men mindre kan selvfølgelig også gøre det, men husk at du må praktisere for at få de gode effekter og blive mester i at (Yin) pause!

Velkomstgave!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev og få 2 gratis videoer med Yin Yoga og meditation.

Velkomstgave til dig!

40 minutter Yin Yoga og meditation i 2 videoer

Meld dig til mit nyhedsbrev, hvor jeg deler min viden om yoga - og prøv Yin Yoga og meditation derhjemme med det samme.